Den nemme teoribog
I dette kapitel skal du lære, hvad der betyder noget for din egen og andres sikkerhed, nemlig din opfattelsesevne, din opmærksomhed og reaktionsevne. Det gælder ikke kun hvis du har drukket alkohol, taget narkotika, men også hvis du har sovet for lidt, er ophidset eller på anden måde påvirket fysisk eller psykisk.
Du skal med andre ord være på forkant med din opfattelses- og reaktionsevne, så du kører sikkert og miljøbevidst og opfører dig godt og hensynsfuldt i trafikken.
På samme måde skal du kunne forstå og forudse, hvordan andre i trafikken reagerer. Det gør, at du bliver bedre til at reagere på andres fejl og måske tankeløshed i trafikken. Det hjælper med til at du selv kører sikkert og efter forholdene. De skal også vide, hvordan du tager hensyn til særlige trafikanter.
Din vigtigste opgave i trafikken er at være opmærksom på farer og signaler fra både vejen, fra færdslen og dig selv (hvis du f.eks. er træt, påvirket eller andet).
Du skal kende til reaktionstider ved f.eks. opbremsninger og være helt klar over, hvordan du med holdning, adfærd, erfaring kan påvirke din egen og andres kørsel og sikkerhed. Du skal også vide hvad reaktionslængden er: Det vil sige det styrke vej, der går fra du har
Reaktionstid: Det er den tid, der går fra du har mulighed for at se noget, du skal reagere på – til du rent faktisk gør det. Det vil sige at du træder på bremsen, drejer rattet osv.) Du kan ikke regne med at reagere lige hurtigt fra gang til gang - det afhænger f.eks. af færdsel, din opmærksomhed og evne til at køre / din erfaring.
Du kan normalt højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn eller signaler pr. sekund, så det skal du tage højde for. Reaktionslængde: det er det stykke vej, som bilen kører fra du ser noget, du skal reagere på til du gør det. det giver sig selv, at jo hurtigere du kører, jo længere tid går der før bilen står stille. Derfor er både reaktionstid og reaktionslængde rigtig vigtige faktorer for uheld i trafikken og hvor store skader, der sker. Af samme grund er det vigtigt at køre med passende lav hastighed efter forholdene, da du så langt bedre kan undgå ulykker.
Omkring 80 procent af alle danskere har en mobiltelefon og rigtig mange bruger den, selv om de kører bil. det er en farlig cocktail, for mobilen får din opmærksomhed væk fra trafikken og kan påvirke dig på en række forskellige måder, der gør dig usikker under kørslen.
Helt overodnet så må du ikke tale i håndholdt mobiltelefon når du kører. Du må selvfølgelig heller ikke sende sms’er. Vær klar over, at når du taler i mobiltelefon, kan du uanset hvad blive uopmærksom og stresset. Det sænker reaktionstiden og kan give farlige situationer for dig og andre i trafikken.
Her er nogle huskeregler:
Stress er en stærkt medvirkende årsag til uopmærksomhed. Sluk eller afbryd samtalen, hvis du er ved at miste overblikket eller bliver stresset.
Koncentrér dig - det er ikke kun mobilen, der kan fjerne din opmærksomhed fra kørsel og trafik. Almindelige ting som at indstille radioen, finde noget i tasken, i handskerummet eller bare at børnene larmer på bagsædet kan være meget distraherende. Koncentration er ekstra vigtigt, hvis du skal køre sikkert med uro omkring dig. Hvis du kan få hjælp af en passager, så gør det eller få styr på situationen, når du holder stille.
Kig dig for - du orienterer dig ved at kigge dig for. Du drejer typisk hovedet efter den retning, man kører. Så se fremad, når du skal køre lige ud og lad blikket følge retningen af bilen, og ligeud igen når du retter op.
Det er svært at bedømme afstand og hastighed præcist. Det skal du kunne tage hensyn til, når du kører. Her er nogle fingerpeg om hvad du kan bedømme og hvordan afstand påvirker din bedømmelse af afstand.
Du kan nogenlunde bedømme afstande under 50 meter. Afstande over 50 m overvurderes tit. Du tror derfor, at der er længere hen til f.eks. den anden bil, cyklen eller fodgængeren end der er, når der er længere end 50 meter.
Du kan nemmere tage fejl af afstand, hvis du du kører uden fikspunkter som f.eks. træer, kryds eller huse.
Det er nemt at blive ’fartblind’, når du har kørt længe. Husk fartbegrænsningerne, også når du f.eks. skifter fra motorvej til landevej hvor fartgrænserne er lavere.
Jo længere væk, en anden bil eller køretøj er, jo sværere er det at bedømme hastighed. Lad være med at tage chancer, da andre biler kan komme hurtigere end man tror og du ikke kan bedømme farten korrekt.
Hvis du har drukket, bliver du påvirket og risikoen for ulykker bliver større. Det gælder generelt at du får sværere ved at fokusere, din opfattelses- og reaktionsevne bliver dårligere, også selv om du kun har drukket/røget taget en lille mængde narkotika. Selv hvis du har under de tilladte 0,5 promille alkohol i blodet, kan du havde svært ved at reagere hurtigt nok og rigtigt i situationerne.
Spirituskørsel straffes generelt hårdt, så vær klar over:
kørekort i mindre end tre år får du kørselsforbud. For at få lov til at tage kørekort igen, skal du op til en ny køreprøve og gennemføre et kursus om alkohol og trafik, som du selv skal betale. Ved højere promiller får du normalt frakendt kørekortet ubetinget.
Der er nogle muligheder, du kan overveje, hvis du andet i et dilemma i forhold til alkohol og bilkørsel. Hvis du ved, du skal til en fest, hvor der er alkohol, så lad være med at køre derhen. Find ud af, hvordan du kommer hjem – og hvis du ikke kan komme hjem med offentlig transport, så find en løsning, sov ude, gå hjem eller gå sammen med nogen om at splejse til en taxa. Du har heller ikke kun ansvar for dig selv, så du må ikke give nogen lov til at køre bil, hvis de har drukket, hverken din egen eller deres. ¼ del af alle ulykker, hvor mange ender med døden for en eller flere involverede hænger sammen med spirituskørsel.
Politiet kan altid kræve en udåndingsprøver af bilister – men også af den, som har ført bilen, som er lige så ansvarlig som føreren og kan blive dømt lige så hårdt: At ’føre bilen’ handler ikke om at sidde på førersædet, som passager kan du også blive dømt, hvis du har prøvet at tage fat i rat, gearstang, håndbremse eller tænding. Lad selvfølgelig altid være med at køre med i en bil, hvor bilisten har drukket eller du har mistanke om det.
Hvad kan du risikere?
Når du kører med alkohol i blodet, er der som sagt strenge straf. Er din promille over 1,5 og under 2,0 ganger man promillen med din nettoløn. Det vil sige, at hvis du tjener 20.000 kr. netto ganger man med 1,5 og du får en bøde på 30.000 kr. Hvis du er helt oppe over 2,0 så bliver der tale om både bøde, samfundstjeneste /en ubetinget fængselsstraf. Dertil påkrævede alkoholkurser, ny teori- og køreprøve, Du kan også, hvis det sker flere gange, dømmes til at installere en bekostelig alkolås i bilen. Du kan sætte dig ind i de forskellige, skærpede sanktioner, som samfundet har for at forhindre spirituskørsel.
Hvis du har taget narkotika og visse typer medicin, så bliver du påvirket og risikoen for ulykker bliver større. Hvis du ovenikøbet har drukket alkohol sammen med narkotikaen, bliver risikoen for ulykker meget større. Begge dele er naturligvis ulovligt. Der gælder generelt, at hvis du har taget narkotika (hash, ecstasy, amfetamin) eller visse typer for medicin, såkaldt bevidsthedspåvirkende stoffer, straffes du første gang med bøde ubetinget frakendelse af retten til at køre bil. Hvis det gentager sig, så øges straffen ligesom straffen stiger i takt med hvor meget THC du har i blodet. Det kaldes trappestigemodellen.
Hvis du tages i at køre med THC eller andre stoffer i blodet, så skal du ud over bøde/betinget frakendelse af kørekortet tage et kursus om narkotika/stoffer og trafik. (ANT-kursus) Det skal du selv betale.
Som ved spirituskørsel så må du ikke lade nogen køre hverken din eller andres bil, hvis du ved eller bare tror, at de har taget stoffer. Og ligesom ved spirituskørsel så kan politiet til enhver tid kræve at få en spyt- eller svedprøver. Der udvikles til stadighed bedre metoder til at afsløre om man har taget stoffer, bl.a. ved at måle øjnene/pupillerne.
Din kørelærer skal forklare dig de helt specifikke strafferegler og grænser for spiritus og narkotika/medicinkørsel, så du aldrig er i tvivl om hverken risikoen, du udsætter dig selv og andre for eller straffen for at gøre det. Jo kortere tid, du har haft kørekort (alt under tre år), jo strengere er straffen.
Du må ikke køre bil, hvis du er påvirket af medicin. Du må heller ikke køre bil, hvis du er syg eller meget træt. Det gælder generelt:
Din opfattelses- og reaktionsevne bliver dårligere, hvis du er syg eller har taget medicin: Nerve- eller sovemedicin, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod allergi, køre- og søsyge eller lignende. Alle disse typer virker sløvende og det gør det selvsagt sværere at være opmærksom og køre sikkert. Straffen for at køre med medicin i blodet og køre svækket, syg, overtræt eller lignende er som at køre med alkohol i blodet og du kan blive frakendt kørekortet og skal gennemføre et ANT-kursus for at få det igen.
Hvis du er i tvivl om, hvilke slags medicin, det er forbudt at tage, hvis du skal køre bil, så se efter en rød trekant på emballagen. Hvis der er en rød trekant, betyder det, at din bliver din reaktionsevne mindre, når du tager medicinen. Tal i det hele taget med lægen om det, hvis du er i tvivl. Det er ikke kun medicinen, der kan have indflydelse på din evne til at køre sikkert. Hvis du er træt, fysisk eller psykisk, så tænk over, om du skal køre bil. En lang og anstrengende dag, for lidt søvn eller store udsving i følelserne er med til at gøre dig mere uopmærksom. Man har tit en tendens til at undervurdere hvor meget, det påvirker en. Døgnrytmen er også meget vigtigt, når du kører bil. F.eks. er det tit en meget dårlig idé at køre, når man plejer at sove eller slappe af.
Ligesom ved alkohol og narkotika må du ikke lade en person køre i din eller andres bil, hvis du ved eller har mistanke om at personen har taget medicin, er syg eller meget træt.
De ting, du har lært om, hvordan du selv bliver påvirket, hvordan du reagerer og opfatter trafikken, gælder principielt for alle. Alle har begrænset opfattelses- og reaktionsevne på en eller anden måde. Men der sker flest ulykker i nedenstående grupper, så dem skal du tage ekstra hensyn til.
a) Gående, 5-10 år
b) Cyklister, 10-15 år
c) knallertkørere,15-19 år
d) motorcyklister 18-22 år
e) bilister 18-24 år
f) ældre fodgængere og cyklister 70 år og opad
Alt afhængig af alder er der nogle ting, du sal tage hensyn til hos de forskellige grupper:
Små børn (op til 5-6 år) kan ikke færdes sikkert i trafikken, særligt ikke alene, hvor du skal have endnu mere opmærksomhed, sætte farten ned og være klar til at bremse. Pas på med at bruge hornet, da det kan give panikreaktioner.
Børn i 6-10-års-alderen kender for det meste de vigtigste færdselsregler. Til gengæld kan de have svært ved forstå, at de også selv skal passe på, selv om det er andre, der skal holde tilbage. F.eks. i fodgængerfelt og ved lyssignal.
De mindste skolebørn har svært ved at være helt opmærksomme på trafikken. De er impulsive og er samtidig længe om at se sig for og de er usikre, når de skal bedømme fart og afstand. Du kan som bilist ikke tænke, ’det må barnet da vide’. Du skal selv tage alle hensyn, når der er børn på vejen.
Mange små børn har svært ved at køre på cykel. De bruger tit cyklen som legetøj og selv større børn har svært ved at styre cyklen, når de skal se bagud og holde balancen. Derfor er de usikre i trafikken, og der sker mange uheld blandt børn mellem 10 og 15 år.
Unge er den gruppe, der er involveret i flest uheld/ulykker. De har ikke nok erfaring til at undgå dem og de kan have problemer med deres holdning til trafikken og hvordan man skal køre og opføre sig i den. Når det gælder unge i trafikken, skal du vide, at de mangler erfaring. Typiske problemer er at de kører for hurtigt, for tæt eller har svært ved at bedømme, hvordan man skal køre rent teknisk (hvad er hensigtsmæssigt i de forskellige situationer). Det gælder også i forhold til at vurdere, hvordan andre trafikanter vil reagere. Nogle unge bruger tilmed bilen til at afprøve grænser med eller afreagere i. Det er selvfølgelig meget farligt i trafikken.
Det positive er, at de fleste unge, der netop har fået kørekort, ved, hvad det vil sige at køre hensynsfuldt og har de rigtige holdninger til at opføre sig rigtigt og køre efter forholdene. Det ved andre bilister desværre ikke altid. Det kan være en udfordring, hvis andre trafikanter provokerer dem ved at køre uden hensyn eller ikke forstår trafik og sikkerhed. Så handler det om at bevare roen som ung og beherske sig, for ellers bliver sikkerheden endnu dårligere. Både for en selv og andre.
Ældre gående i trafikken opfører sig anderledes end andre grupper. De kan have svært ved at se, høre og er ofte mindre opmærksomme og usikre end andre. De kan også være dårligt gående og glemme at se sig for, fordi de stoler fuldt ud på lyssignalerne og at andre holder tilbage for dem.
Mange ældre er i det hele taget bange for trafikken og bliver let forskrækket af biler, der kører hurtigt eller tæt forbi. Det kan give panik og endnu mere usikkerhed. Det er vigtigt at se sig for, både i forhold til unge, ældre og børn i trafikken. Det er vigtigt, at du holder øje med de forskellige typer trafikanter og ikke ser dem som en ensartet gruppe. Forhold dig til, hvordan de ser ud, hvordan de cykler/går og derefter kan du tage dine hensyn som bilist.
Her er de kendetegn, der gælder for de forskellige typer af bløde trafikanter og hvordan du skal køre, når de møder dem. Du skal kort sagt kunne forudse deres hensigt og til dels handlinger.
Når du skal køre godt og sikkert i trafikken er der nogle grundregler, du skal kende og følge.
Du skal helt overordnet være positiv og hjælpsom overfor andre i trafikken, også når de kører dårligt eller med fejl.
Her er grundreglerne:
Du skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld, når du kører forbi vejarbejde. Det samme gælder, når du møder udrykningskøretøjer. Træk ind til højre, hvis de kommer bagfra, både hvis du kører i vognbane 1 og i vognbane 2 (hvis du f.eks. kører på motorvej. I kryds kan du køre lidt frem og ind til siden for at give plads. Hold øje i bakspejlet, hvis du hører sirener.
Man kan blive irriteret, hvis andre kører usikkert, hidse sig op, råbe eller andet. Lad andre komme til og hold fast i, at du skal køre rigtigt og hensynsfuldt, selv om du bliver provokeret af andres fejl.
Hvis nogen skal hurtigt frem, så træk til side, så de kan komme forbi.
Vær i det hele taget forudseende og klar over, hvilken risiko, der er ved at køre aggressivt, for hurtigt, bruge hornet eller true ad andre. Det er kun til gene og nytter intet, slet ikke i tilspidsede situationer. Giv også god plads til store køretøjer, der f.eks. skal svinge, bakke eller andet, der kræver ekstra plads. Hold tilbage, så de kan komme til.
Husk at opbremsninger og accelerationer er farlig for sikkerheden i trafikken. Derfor skal de lade være med at køre for tæt på andre, heller ikke selv om de kører langsomt og tøvende. Pas på vejarbejdere og lad være med at køre for tæt på. Du får efter nye, skærpede regler frakendt kørekortet, hvis du kører mere end 40 pct. for hurtigt ved vejarbejde.
Lad være med at bruge hornet til kørende, der er lidt langsomme til at komme i gang i et lyskryds.
Lad selvfølgelig også være at bruge hornet eller blinke lygterne mod kørende, der trækker ind foran og nedsætter sikkerhedsafstanden. Vær klar over, at selv om du kører sikkert, gør andre det ikke nødvendigvis. Kør i stedte efter forholdene, hold fokus på din egen kørsel og vær overbærende. Så kører du sikrest.
En situation kan godt udvikle sig til at blive uoverskuelig meget hurtigt. Så skal du være klar til at bremse og være ekstra opmærksom. Flyt fod til bremsen og vær klar til at stoppe hurtigt op.
Du skal kende dig selv og din sindstilstand, før du sætter dig i en bil og kører. Er du i balance og har god kontrol over dig selv? Ser du dig selv ærligt udefra hvad angår alder, din erfaring, din reaktionsevne? Hvis du er uligevægtig fordi du er ophidset, vred, er meget ked af det eller bekymret, så er der en øget risiko for ulykke. Husk på, at du grundlæggende altid skal være i stand til at forudse og vurdere trafikken, så du kan se, om der er ved at opstå en farlig situation. Det har f.eks. store konsekvenser, hvis du kører for tæt på andre bilister, både foran og til siderne.
Måske er du urutineret og måske natteblind. Så skal du også være særligt opmærksom. Det samme gælder, hvis du kører i en bil du ikke kender. Du skal derfor på forhånd sætte dig ind i, hvordan lygter, ventilation og andet udstyr virker. Du skal også være bevidst om den er sælrigt slidt eller er ekstra læsset.
Man kan blive blind for risici i trafikken. Det sker tit, når man har fået en smule erfaring i trafikken og begynder at tænke f.eks. ’det er da ikke farligt’ eller ’det plejer at gå godt’. Man glemmer at være opmærksom.
Derfor skal du kende nogle grundregler og være moden nok til at se, hvis du begynder at tage chancer og bliver blind for risici i trafikken. Læg mærke til nedenstående ting, for de kan være tegn på at du er blevet risikoblind.