Den nemme teoribog
Her skal du lære, hvordan du sikkert, hensynsfuldt og på en energi- og miljørigtig måde passer din kørsel af efter forholdene og overholder de gældende regler og bestemmelser. Det skal du kunne på forskellige vejtyper og på forskellige tidspunkter af døgnet (i og uden for myldretid, i dagslys og i mørke). normalt forekommende manøvrer.
Når du sætter i gang fra vejkanten, så må du aldrig være til gene eller far for andre blister. Derfor skal du se dig grundigt for fremad og se dig bagud gennem spejlene. Husk også at dreje hovedet og se uden om nakkestøtte mod venstre, hvis du holder i højre side og hvis du sætter i gang fra venstre side af vejen, skal du se dig over højre skulder. På den måde ser du også køretøjer, som kan være skjult i blinde, vinkler bagud.
Du skal også tage højde for, hvis vejen er fedtet, våd eller glat, så du ikke kan sætte i gang som normalt. Du skal undgå at køre ud foran nogen, og derfor er det vigtigt at kunne afstandsbedømme rigtigt til en bil, der kommer bagfra. Erfaringen viser, at man tit tror at bilen bagfra kører langsommere eller er længere væk, end man regner med. Vær derfor opmærksom og forsigtig, når du kører ud fra kantstenen.
Hvis der er tæt trafik, kan det være svært at ’slippe ud’ på en sikker måde, der ikke generer andre bilister. Du må vente og have tålmodighed i stedet for at presse bilen ud i trafikken til fare for dig selv og andre. Husk at bruge blinklys og vær sikker på at nærlyset er tændt, så andre kan se dig.
Når du kører ud, så sæt blødt i gang, men sørg også for at komme så hurtigt i gang, at du ikke bremser trafikken unødigt. Det samme gælder, når du skal stoppe ved en vejkant. Giv tegn med blinklys i god tid, sæt farten blødt ned, så du ikke er til risiko for dem, der kører bagved.
Hvis du skal køre godt og sikkert, skal bilen være det rigtige sted på vejen. Derfor skal du holde øje med striber på kørebanen og de færdselstavler, der er.
Færdselsloven siger, at man skal tage hensyn til færdslen og forholdene i øvrigt og holde så langt til højre som muligt. Det betyder også at du skal holde blikket rettet så langt fremad, som svarer til at køre i 8-12 sekunder ligeud. Hvis du kører i sving, kan du køre efter linjerne på kørebanen og husk, at jo hurtigere du kører, jo mindre kan du rykke eller dreje i rattet, før du mister herredømmet over bilen.
Når der er dårlig oversigt, f.eks. ved bakker eller i sving, skal de se så langt som muligt fremad. I den situation skal du være ekstra opmærksom på andre biler og køretøjer foran, bagud og i siden.
I det følgende gennemgås, hvad de forskellige ting på vejen hedder og betyder.
Vognbanen er en del af kørebanen. Den skal være bred nok til at en række biler kan køre der. Hvis der er vognbanelinjer, skal du blot følge dem, hvis ikke, skal du selv dele vejen op i vangbaner og ligge midt i din vognbane.
Du skal ligge til højre, men ikke så tæt på andre i siden af vejen, at du er til fare eller genrer dem. Hvis vejen er så smal, at der ikke kan være to biler ved siden af hinanden, skal du trække så langt til højre som muligt. Du skal køre forbi heller og færdselsfyr højre om, med mindre der er skilte, der viser noget andet.
Kørebanestriber opdeles i en række kategorier:
Ubrudt kantlinje er en linje, som afgrænser den del af kørebanen, som biler, motorcykler og store knallerter skal bruge. Du må godt køre ind over en kantlinje, når du skal standse eller parkere eller køre ind og ud af indkørsler til vejen. Du må også gerne køre ind over kantlinien, hvis du skal overhale et køretøj, der er ved at svinge til venstre.
Hvis der til højre er en busbane eller en cykelsti, må du ikke køre ind over linjen.
Den punkterede kantlinje må du gerne køre ind over.
Hvis det er en bred kantlinje, så betyder det, at der er gjort plads til cyklister og fodgængere. Hvis det er en smallere kantlinje, så er der ikke gjort plads, og du skal derfor være opmærksom på, at der både kan være cyklister og gående ude på den normale kørebane.
En vognbanelinje er den linje, der adskiller vognbanen i kørebaner. En varslingslinje er den linje, der advarer mod dårlige oversigtsforhold eller varsler, at om lidt vil der være spærrelinjer, hvilket betyder fuldt optrukne linjer mellem de to vognbaner, som ikke må overskrides. Hvis der står en bil ulovligt parkeret eller der er vejarbejde må man dog gerne krydse dobbeltlinjerne. Der kan også være tale om en egentlig spærreflade, som er et felt med stribe på tværs. Her skal du køre forbi i den retning striberne peger.
Der er valgfri passage, hvor man selv må vælge hvilken side man vil køre til. Endelig er der tavlen for krybespor, der viser, hvor de kørende skal placere sig, hvis de kører langsommere end den hastighed, der står på skiltet for den almindelige kørebane.
Hastigheden skal altid passe til forholdene, hvor du kører. Forholdene dækker dels over vejforhold, dels køretøjets tilstand.
Vejforhold dækker vejr, vind, udstyr og forløb. Øvrige forhold som køretøjets tilstand dækker om bilen er læsset, men også om din egen tilstand og hvor tæt trafikken er. Overordnet skal hastigheden være tilpasset summen af det hele. Op ad en stejl bakke skal du skifte ned til lavere gear i god tid så du har nok motorkraft til at komme over bakken. Når du kører ned, kan du skifte til lavere gear igen for at bruge motorbremsen – dog mest aktuelt i forbindelse med bjergkørsel.
Kommer du til et sving, skal du lade være med at accelerere eller bremse. Du skal på forhånd have valgt en passende hastighed. Fordi hastighed er en afgørende faktor for sikkerhed og god kørsel skal du derfor altid holde øje med vejen, afmærkninger, skilte og naturligvis speedometeret.
Høj hastighed er en af de største årsager til at unge bilister i såkaldte eneulykker, hvor de mister kontrollen over bilen i sving eller kommer til at køre ind i ting, der står på vejen. Andre biler, container og lignende. Høj hastighed, alkohol og stoffer er en særdeles farlig kombination, og hvis bilens dæk tilmed er slidte, der er dårligt vejgreb på grund af vådt eller glat føre, så risikoen høj. Vær altid meget opmærksom på, hvem der færdes i trafikken, hvor du kører og afpas farten efter forholdene.
Du skal også vide, at hvis du har påhængskøretøj, campingvogn eller trailer mister du kørekortet, hvis du kører mere end 40 pct. hurtigere end tilladt.
Der er en hel række situationer, hvor du skal holde en passende, lav hastighed:
Hvis du kommer hen mod en jernbaneoverkørsel, skal du være særligt opmærksom o være klar til at standse, hvis der kommer et tog eller letbanetog.
Du skal altid standse ved en stoplinje eller mindst 5 meter før krydsmærke, et rødt blinkende signal eller bom, der r sænket eller på vej ned eller op. Du skal selvfølgelig også standse, hvis du blot kan høre et tog eller letbanetog komme nærmere. Du må aldrig blindt stole på signaler, bomme etc. – teknikken kan svigte. Stop derfor altid helt op ved stoplinjen ved en jernbaneoverkørsel og orientér dig grundigt.
Hastighedsgrænser:
50 km/t i tættere bebygget område
80 km/t uden for tættere bebygget område
80 km/t på motortrafikvej
130 km/t på motorvej
30 km/t lille knallert
30 km/t bil og motorcykel med påhængsredskab, der ikke har registreringspligt, f.eks. cementblander
30 km/t bil, der slæbes af et andet køretøj
30 km/t Traktor
45 km/t Stor knallert
50 km/t Lastbil og bus over 3500 kg inden for tættere bebygget område. Ellers følg lokal anvisning for hastighed.
70 km/t Bil og motorcykel med registreringspligtigt køretøj (campingvogn, f.eks.) På motorvej 100 km/t hvis den er godkendt til det).
70 km/t Slæbningskøretøj og lastbil uden for tættere bebygget område (på motorvej 80 km/t)
80 km/t Bus over 80 km/t samt autocamper
100 km/t Bus og autocamper på motorvej
70 km/t motorcykel med registreringspligtigt påhængskøretøj, f.eks. vogn eller campingvogn. På motorvej 80 km/t.
Når du skifter fra en vognbane til en anden, kan det komme bag på dine medtrafikanter. Derfor skal du sørge for, at det sker, så der ikke er unødvendig risiko eller fare for andre så vær meget opmærksom på dem, der kører bagved dig og pas på ikke at bedømme deres afstand og/eller hastighed forkert. Se dig derfor grundigt til siden og bagud ved at se i spejle og dreje hovedet, så du dækker de blinde vinkler. Lad naturligvis være med at gøre det så længe, at du mister fokus på det, der foregår foran bilen.
Prøv så vidt muligt at undgå at få dem, der kører bagved til at bremse op. det er ikke altid muligt i tæt trafik. Giv tegn med blinklys, når du vil skifte vognbane eller placering til siden. Det er ikke lovpligtigt, men gør det alligevel. På motorvej skal du dog altid give tegn.
Hvis vognbanelinjerne er hørt op før der bliver færre vognbaner (f.eks. tre til to vognbaner) så skal du bruge reglen for sammenfletning. Det betyder ganske kort, at bilisterne skal vise hensyn til hinanden. Dvs. afpasse hastigheden til de øvrige bilister. Du skal justere din hastighed, så den passer til de andre i din vognbane og orientere dig grundigt foran og bagud og dreje hovedet for at dække de blinde vinkler. Brug blinklys, hvis det kan hjælpe andre til at vide, hvor du vil hen og hvad du er i gang med at gøre.
Når du vender, skal du gøre det uden at genere eller være til fare for andre. Der er særligt stor risiko for sammenstød, når du vender – om det så er cykler, biler, knallertkørere eller motorcyklister. Se dig grundigt for til alle sider og vend bilen ved at dreje til venstre, hvis det er muligt.
Der findes to slags vendinger: En U-vending fra midten af vejen og trepunkts-vending fra højre side af vejen.
Når du skal lave en U-vending, så skal du køre så tæt på midten af vejen, som muligt. Blink til venstre og vent på at er er fri bane forfra. Når der er plads, så kører du langsomt frem og begynder at dreje rattet hurtigt mod venstre. Når bilen står med front i den anden retning, så sætter du farten op og tilpasser efter den øvrige trafik. Når du skal lave en trepunktsvending, holder du først stille i højre side af vejen. orientér dig grundigt om trafikken og vælg et sted på vejen, hvor den er bredest mulig og du har god oversigt. Kør frem mod venstre side af vejen, sæt i bakgear og bak over til venstre side af vejen, så du holder skråt med bilen i modsat retning. Derefter retter du op og kører ligeud, nu i modsat retning.
At køre baglæns er en farlig manøvre. Du skal som i alle øvrige manøvrer med bilen kunne udføre den uden at være til fare for dig selv eller andre. Derfor skal du holde grundigt øje til alle sider, frem og bagud for heller ikke at overse faste genstande som f.eks. tavler eller master. Du må ikke bakke på motor- og motortrafikvej ligesom du ikke må bakke på til- og frakørsler eller i nødspor.
Når du kører forbi andre biler eller køretøjer samt gående, skal du holde god afstand. Du skal sætte farten ned, så den passer til omgivelserne. Læg især mærke til om der er ældre, børn eller legende børn i siden af vejen, som kan finde på pludselig at gå ud på kørebanen.
Biler, knallerter og cykler sætter også tit i gang fra vejkanten uden at orientere sig ordentligt, og det er svært at forudse, når man kommer kørende. Hvis du holder godt øje med, om der er nogen i bilen, om der blinkes eller lys er tændt, så kan bedre forudsige, om vedkommende er ved at køre ud og du kan tage dine forholdsregler.
På samme måde kan cyklisters og knallertkøreres kropssprog vise, om de er ved at sætte i gang fra siden af vejen og du kan tage dine hensyn.
Når du er på vej hen mod fodgængere i et fodgængerfelt, skal du sætte hastigheden så langt ned, at de ved, at du kan og vil stoppe for dem. Det gælder også, hvis der står skolepatruljer. Hvis der er gående på vejen, så skal du holde tilpas afstand og lav fart til at du ikke presser dem unødigt. Du skal desuden køre så langsomt, at du ikke kommer til at sprøjte evt. regn eller sne op på dem.
Hvis du kører bag en bus, der blinker ud fra et stoppested, skal du holde tilbage.
Du skal holde øje med modkørende trafik hele tiden. Sæt farten ned til en passende hastighed og med passende afstand til siden. Hold øje med trafik i højre side af vejen og hold dig bag knallertkørere og cyklister, indtil den modkørende er forbi og du kan overhale uden at presse dem. Hvis du kører på en smal vej, så kommer lastbiler, busser, motorcykler og køretøjer med påhængskøretøj tit til at køre over vejmidten, fordi de har dårlige styreegenskaber. Hold afstand, så godt du kan.
Hvis der er en forhindring i din egen kørebane, så skal du stoppe op og lade den modkørende komme forbi først, inden du selv fortsætter – medmindre et lyssignal eller færdselstavle viser noget andet.
Du skal altid holde sikker afstand til både dem, kører foran og bagved dig.
Når du kører foran andre:
Hold trafikrytmen, så vidt det er muligt. Du skal selvfølgelig holde hastighedsgrænsen og ær opmærksom på, at du ikke må køre så langsomt, at du sinker trafikken. I så fald hold ind til siden og lad andre komme forbi. Hold øje med de bagvedkørende ved at bruge spejlet ofte og hvis det ser ud til, at de vil overhale, hold godt ind til højre i din kørebane.
Når du kører bag andre:
Du skal orientere dig så langt frem som muligt, når du kører bag andre – blandt andet ved at se gennem den forankørende ruder. Bl.a. på den måde kan du holde øje med om der er forhindringer, sving, bakker, kødannelse, jernbaneoverkørsler eller andet, du skal være særligt opmærksom på. Afstanden til den, der kører foran dig, skal være stor nok til at du kan nå at bremse og reagere, hvis der skulle ske noget uventet.
Bremselængden er den afstand, du kører fra du begynder at bremse til du holder stille. Jo hårdere du træder på bremsen, jo kortere er bremselængden. Du vil lære mere om bremselængder når du kommer til lektionerne på køreteknisk anlæg.
Man kan i de fleste tilfælde undgå sammenstød, hvis man holder mindst 2 sekunders køretid til den forankørende. Det kan være svært at vide, særligt for utrænede bilister, hvad det vil sige. Øv dig derfor i at se, hvor langt du kører på 2 sekunder: Find et fast punkt (som hvis det var en bil) fremme på vejen og begynd at tælle en-og-tyve-to-og-tyve, og se, hvor tæt du er kommet på punktet. Hvis du er kommet forbi, så har du kørt for tæt på og du skal have mere afstand til de forankørende.
Hvis man efter et sammenstød finder ud af, at du kørte så tæt, at der var 0,4 sekunder eller derunder afstand til den forankørende kan kørekortet blive betinget frakendt.
I disse situationer kan du ikke bruge 2 sekunders reglen, men skal have mere afstand, fordi din bremselængde er længere end normalt:
Når du skal overhale, så husk at det ofte er overhalingsulykker, der giver store skader på mennesker og biler. Det er typisk den, der overhaler, som kører ind i en modkørende eller overser en der kommer kørende bagfra og køer ud i vedkommende.
En overhaling har tre faser – nemlig før, under og efter overhalingen.
Overhalinger skal ske venstre om. Kørende, der er ved at svinge til venstre skal dog overhales højre om. Du skal først og fremmest orientere dig grundigt, inden du overhaler. Du skal være sikker på at der er nok plads fremad, det vil sige, at du skal kunne se længere fremad end din overhalingslængde.
Den afhænger af dit køretøjs overhalingslængde, hastighedsgrænsen det pågældende sted, hvor stor forskellen er mellem din egen hastighed og hastigheden hos den, du vil overhale.
Du må aldrig lave en overhaling, hvis du ikke er fuldkommen sikker på, at du kan nå at overhale inden der kommer en modkørende, så du skal også være opmærksom på om der er ting, der kan forhindre dit udsyn: Bakketoppe, sving, dårligt vejr eller lavtstående sol, de blænder.
Læg også mærke til, om den forankørende, som du gerne vil overhale er ved at lægge an til nye manøvrer: Er han ved at svinge, blinke eller andet, der kan indikere, at du skal tage nye hensyn, når du vil overhale?)
Du kan forbedre udsynet ved at trække lidt til venstre og se så langt frem, det er muligt. Hvis du kører bag en række biler eller et vogntog, så overvej, om det er forsvarligt at overhale.
Inden du beslutter dig for at overhale, skal du også sikre dig, at du kan trække ind igen til højre, når overhalingen er slut. Det skal kunne ske uden at genere den, du overhalede. Du må aldrig ukritisk følge efter en anden bil, der overhaler – du skal altid selv vurdere situationen og bedømme sikkerhed og muligheder for overhaling.
Når du er klar til at overhale, kan du give tegn med blinklys til venstre eller overhalingsblinket, så bagvedkørende ved, hvad du er i færd med. Kører du på motorvej skal du bruge blinket.
Når du er i gang med overhalingen, så hold hele tiden øje med den, du er ved at overhale og om der pludselig kommer modkørende. Så skal du selvfølgelig opgive overhalingen med det samme og trække ind igen. Brug altid relativt lavt gear, når du skal overhale, det giver den bedste accelerationskraft, så du kan få overstået manøvren hurtigt og sikkert.
Du skal selvfølgelig også holde god sideafstand til den du overhaler og huske på, at hvis du overhaler store vogntog/lastbiler, kan der være vindturbulens, der rykke ri bilen, mens du overhaler.
Efter overhalingen skal du køre ind til højre igen i en rette kørebane. Det an du først øre, når du kan se det overhalede køretøj i bakspejlet – så er afstanden stor nok til, at du ikke generer den anden.
Hvis du vil overhale flere i samme omgang, så må du gerne blive i overhalingsbanen. Du skal dog vide, at dette er en af de farligste manøvrer – at overhale flere forankørende i et stræk. Du skal under alle omstændigheder være sikker på, at der e ophold mellem køretøjerne, så du kan nå ind i rækken igen, hvis der skulle komme modkørende. Der kan også være nogle af dem, du vil overhale, som ikke har set dig og derfor trækker ud foran dig.
Der er en række steder hvor det er forbudt at overhale:
Foran og i vejkryds, undtagen hvis
Et trafiksaneret område er et område, hvor der er lavet foranstaltninger, der kan sænke farten. Det kan være blomsterkasser, bump og de vil være markeret med striber på kørebanen, så du kan se dem i god tid. Du skal rette dig efter de skilte med fartangivelse, der er ved bumpene og være opmærksom på, at nogle fodgængere tro, at de bedre kan færdes frit og sikkert på kørebanen, hvis der er bump. Det er ikke tilfældet, men det skal du indrette din kørsel efter.
I en gågade gælder særlige regler. Indkørsel er forbudt, medmindre der er en tavle under gågadetavlen, der siger, hvornår det er tilladt at køre i området på særlige tidspunkter og med særlige retningslinjer. Du skal altid være særligt opmærksom, hvis du kører i gågade. Du skal vise særligt hensyn til de gående, som gade jo egentlig er til. Kør ikke hurtigere end 15 km/t, genre langsommere og stop op, hvis en gående kommer tæt på bilen. Du må ikke parkere i en gågade, med mindre det er specifikt afmærket. Cykler, knallerter og tohjulede motorcykler må dog gerne parkeres i gågade.
Du må gerne køre ind i et opholds-/legeområde men du skal være opmærksom på, at her å voksne og børn gerne være på kørebanen og lege, spille bold etc. Det skal du indrette dig efter og holde tilbage for alle, der er eller leger i området på kørebanen. Hold derfor en meget lav hastighed, du skal rette dig efter deres adfærd og holde tilbage for børn, voksne.
Der sker mange ulykker ved vejkryds. De kan have forskellige former – almindeligt firbenet kryds, et T-kryds og vejforgrening /Y-kryds. Ulykkerne sker, fordi to kørebaner krydser hinanden og der kan være fodgængere på vej over kørebanen i, før og efter krydset. Hvis du kører for hurtigt hen mod krydset, så er det sværere a se sig ordentligt for og du kan overse lyssignal, fodgængere og hvordan en evt. bil foran dig reagerer. Det er alt sammen til fare for dig og andre i trafikken. Hold derfor øje med fodgængere, knallertkørere og cyklister i siden eller på vejen. Med andre bilisters manøvrer (blink, skift af vognbane, hastighed). Du skal ikke køre hurtigere end du kan overskue og reagere rigtigt. Omvendt skal du heller ikke bremse unødigt, hvis du kan oveskue krydset fuldt ud, det sinker trafikken.
Placering på kørebanen
Du skal sørge for at ligge i den rigtige vognbane i god tid og undgå at genere andre ved pludselige skift. Hvis der er flere baner, skal du lægge dig i den bane, der passer til den retning du skal i. Venstre vognbane, hvis du vil svinge til venstre. Ligeud/midterste bane, hvis du skal ligeud og højre vognbane, hvis du skal svinge til højre. Samtidig skal du køre i så behersket tempo, at de biler, der kommer fra siderne ved, at du er opmærksom og både kan og vil stoppe og holde din vigepligt, hvis der ikke er lyssignal, der regulerer.
For at kunne handle rigtigt og placere dig rigtigt skal du kende en række skilte og vejvisere.
Du skal kende vigepligten, fordi man ikke altid kan se på vejens udstyr (tavler og striber), om der er ubetinget vigepligt. Sæt hastigheden ned i god tid og hold tilbage for gående og cyklende.
Højrevigepligten betyder, at du skal holde tilbage for trafik, der kommer fra højre side, hvis hverken du eller den anden bilist har ubetinget vigepligt eller reglerne for sammenfletning gælder.
Du skal køre frem mod et lyskryds med så passende lav fart, at du kan standse ved stoplinjen ved rødt lys uden at genere biler, der kører bag dig. Hvis der er rødt, skal du standse. Hvis der er gult, skal du standse, hvis det ikke generer bilerne, der kører bag dig. Og når der er grønt og krydset er fri for biler, kan du køre frem. Gående går tit over for rødt, og det skal du holde godt øje med, så du kan tage hensyn. Husk også, at hvis lysreguleringen svigter, så gælder de almindelige regler for vigepligt: Ubetinget vigepligt, når der er en tavle for det og eller højrevigepligt.
Det vigtigste for at køre sikkert og risikofrit for dig elv og andre er at du kan bedømme afstand og fart på andre køretøjer. Især unge bilister har svært ved at gøre det korrekt. De tror t biler kører langsommere, er længere væk end tilfældet er, og det kan give farlige situationer. Du skal også huske, at cyklende, gående og knallertkørere/motorcyklister kan have svært ved at se i dårligt vejr, så de kan være svære at bedømme. Endelig r det nemt at overse gående. En alvorlig fare kan også opstå, hvis dem, der skal svinge til venstre, ikke holder tilbage for modkørende. Hvis du oplever, at de holder fart og ser ud til at ville svinge til venstre, selv om de skal holde tilbage, så er det selvfølgelig dig, der skal stoppe for ikke at ende i en ulykke.
Vær også opmærksom på kørende, der standser op for at svinge ind i en port, cyklister og gående, der uden videre svinger til venstre ind foran dig eller.
Du skal generelt holde øje med, om dine medtrafikanter, der kører på tværs af dig, holder deres vigepligt eller ser ud til at ville gøre det. Det gør du bedst ved at køre langsomt frem mod krydset og se efter, om knallerter og cykler er ved at svinge til venstre foran dg. Når banen er fri og der ikke er gående på vej ud i krydset, kan du køre frem.
Selv om der er lyssignal og måske også pile-signal, skal du holde øje med den tværgående trafik, om de holder tilbage. Nogle kører overfor både gult og rødt lys. Stol derfor aldrig blindt på hverken dem, der kører foran dig, men vurdér selv situationen før du kører ind i krydset.
Før du laver et højresving i et kryds, skal du først køre langsomt frem, når du har orienteret dig i spejle og har drejet hovedet for at dække den blinde vinkel (se over højre skulder). Derefter blinker du. Bilen skal ligge tæt mod højre kantsten, så cykler og knallerter bliver bag dig, hvis de skal til højre – og kan lægge sig på din venstre side, hvis de skal til venstre.
Hvis de allerede er så langt foran dig, at du ikke kan overhale forsvarligt, skal du holde dig bagved. Du skal selvfølgelig undgå at presse dem ind mod kantstenen. Hvis der er cykelsti, kan du ikke lukke af for de cyklende inden et højresving. Så er der kun et at gøre – t være meget opmærksom når du orienterer dig for at undgå ulykker.
Du skal være klar over, at mange cyklister og knallerter, der skal ligeud kan finde på at køre overfor rødt. Så skal du naturligvis bremse, men uden at genere dem, de kører bag dig. Samtidig skal du holde øje med gående i fodgængerfeltet og om der er børn i krydset, der kan finde på at gå ud foran dig. Slå blinklyset fra, når du er færdig med at svinge i krydset. Kryds med signalregulering
Når du er standset ofr rødt i et kryds med lyssignaler, så skal du holde øje med signalet, også grønne svingpile. Se efter, om der er nogen, der går overfor rødt og hold naturligvis tilbage, hvis det skulle ske. T-kryds med højresving fra sidevej
Når du kommer hen til et T-kryds, så har du tit, men ikke altid ubetinget vigepligt. Hvis du har vigepligt, så du skal holde tilbage for trafik fra højre. Det er der mange, der ikke er klar over, og trafik fra venstre vil tit komme til at overtræde deres højrevigepligt for dig.
Venstresving giver mange ulykker. Det er en farlig manøvre, fordi mange, der skal svinge til venstre, ikke holder tilbage for modkørende. For høj hastighed før svinget og under svinget til venstre er også en stor årsag, da man ikke nå at orientere sig godt og styre sikkert hvis man kører for hurtigt gennem svinget. Cyklister på dobbeltrettede cykelstier kan også give problemer, fordi de nemt skjule af modkørende biler og du derfor kan komme til at køre ud foran dem. Du skal derfor gøre følgende: Blink i god tid. Kør frem i roligt tempo.
Placér dig tæt på midterlinje eller den relevante vognbane (venstre når du skal til venstre, højre når du skal til højre og den midterste når du skal ligeud.) Hvis vejen er ensrettet, skal du ligge i venstre side. Hold øje med børn og handicappede, ældre i eller ved krydset, hold øje med cyklende på cykelstier, om de øvrige bilister ser ud til at ville holde vigepligten. Når du skal til at svinge til venstre skal du også være sikker på, at der er nok afstand til at du kan nå at komme over krydset Du skal vise de andre, der er ved at svinge til venstre, hvordan du vil køre forbi: i det ’flade sving’ eller i et skarpt sving.
Hvis du kører i et kryds med markeringer på vejbanen, skal du altid stoppe ved den markerede, punkterede tværlinje. Hvis der er modkørende, så vent til du har fuldt udsyn, før du svinger til venstre og lad være med at ’mase’ dig over i svinget, da det er risikabelt for dig selv og den modkørende.
Når du stopper for lyd i kryds, skal du først køre, når der grønt eller grøn pil. Du skal naturligvis skabe dig overblik over færdslen i trafikken – øvrige bilister, fra cyklende til gående, ventende og knallerter. Hvis du er nødt til at vente på modkørende indtil der er gult eller rødt, skal du naturligvis stadig gennemføre dit venstresving, men holde opmærksomt øje med, om den tværgående trafik allerede er på vej ud i krydset.
Hvis du skal vente på ophold i tværgående eller modkørende trafik, skal du vente ved vigelinjen eller der hvor du bedst kan overskue krydset og trafikken i krydset. Hvis der er en stoplinje, skal du altid stoppe ved dén. Når vejen er fri fra højre og forfra, kn du køre til venstre.
Her skal du på samme måde vente på ophold i trafikken fra højre og i den modkørende færdsel, før du svinger til venstre. Sørg for, at du ikke blokerer trafikken ved manøvren.
Kør langsomt frem til midten af krydset. Vent indtil der er ophold i trafikken, som er stort nok til at du kan svinge til venstre uden at genere færdslen i øvrigt.
Der er kommet flere og flere rundkørsler i Danmark. De er mere sikre med færre uheld og ulykker end i almindelige kryds. Der sker dog stadig ulykker, særligt i to tilfælde: når bilister ikke orienterer sig godt nok og påkører cyklister og knallerter. Dels når bilister kører for hurtigt ind i en rundkørsel og mister kontrollen over bilen.
Du skal køre med tilpas lav hastighed, så du kan nå at orientere dig om færdslen. Du har ubetinget vigepligt, når du skal ind i en rundkørsel. Hold tilbage for cyklister og gående og i vær opmærksom på, at du ikke kører for hurtigt ind i rundkørslen, særligt i dårligt føre.
Hvis du skal til højre ad første vej, skal du blinke til højre. Pas på med at komme til at klemme eller påkøre cyklister og knallerter. Kig i spejle og bagud, så du dækker de blinde vinkler.
Hvis du først skal ud ad 2. vej, skal du vælge den vognbane, der passer bedst typisk den inderste eller den midterste. Blink mod højre, så snart du er forbi første ’ben’ i rundkørslen.
Hvis du skal ud ad 3. vej, så kig dig grundigt bagud, blink af, så snart du er forbi 2. vej og læg dig længere og længere mod højre, så du til sidst ligger i 1. vognbane og kan dreje ud af rundkørslen.
På en motorvej er der højere hastighed og derfor også højere krav til, hvordan du skal orientere dig og køre. Motorvejen er blevet stadig mere trafikerede i de senere år og du kan desuden risikere at møde spøgelsesbilister, der kører i den modsatte retning på motorvejen, naturligvis utrolig farligt for alle.
Du skal være klar over reglerne følgende tre steder for at kunne køre sikkert på motorvej:
Fart er den største fare på motorvejen. For høj fart og for lille afstand betyder ulykker, måske endda harmonikasammenstød, hvor flere biler køer op i hinanden. Man kan let glemme hvor hurtigt man kører, når alle andre også kører hurtigt. En anden fejl er at man ikke husker at se langt fremad og aflæse trafikken og reagere rigtigt.
Man kan også nemt blive sløv af at køre på motorvej, da den netop er indrettet til højere fart, ingen sideveje, god bredde og bløde sving og bakker. Når opmærksomheden er lav, kan man lettere begå fejl, som kan få alvorlige konsekvenser. Derfor er politiet tit på motorvejen med razziaer. Hold farten, hold afstand og vær opmærksom på trafikken bagud og fremad.
Mange bilister holder ned til 2 meters afstand ti den forankørende – prøv selv at tælle til 2 sekunder (to sekunders reglen) og se, hvor galt det kan gå, hvis man med 130 km/t kører ind i den forankørende. Det koster som minimum betinget frakendelse af kørekortet. En anden fare er at miste koncentrationen, hvor man måske pga. ensformigheden, der kan opstå når man kører på motorvej eller bare almindelig træthed kører galt.
Det er kun biler og motorcykler, som må køre på motorvejen. For at køre på motorvejen skal man kunne holde en fart på mindst 50 km/t. Hvis du slæber et andet køretøj, må du kun køre 30 km/t, så det er også forbudt, medmindre bilen skal trækkes væk fra vejen. Det sidste skal ske så kort tid efter uheldet som muligt.
Du må kun køre ind på motorvejen hvor den begynder eller ad de særlige tilkørselsbaner. Pas meget på ikke at køre ned ad en forkert rampe, f.eks. i mørke. Det skaber livsfarlige situationer, hvis du ender som spøgelsesbilist.
På en motorvej bruges sammenfletningsreglen ved tilkørslerne. Det betyder, at øvrige trafikanter ved tilkørslen, som er bag dig ved tilkørselsstedet, skal sætte hastigheden ed for at du kan komme ind på motorvejen. Dem, der er foran, skal blot køre videre. Du skal kort sagt passe dig ind med hjælp fra øvrige bilister. For at give tegn til, at du vil ind på motorvejen, giver du tegn med blinklyset. Hvis du ikke kan komme ind mellem bilerne på motorvejen, kan du blive nødt til at stoppe op. Hold endelig godt øje med, at du ikke generer andre bilister bag dig. Du skal desuden være klar til hurtigt at accelerere op, så du ikke sinker trafikken på motorvejen, når du er klar til at køre ind.
Hvis tilkørselsbanen er meget kort, er der ofte ubetinget vigepligt. Det betyder at du skal holde tilbage, indtil der er plads til at du kan køre på motorvejen. Igen, du skal give tegn med blinklys og være meget opmærksom på ikke at genere andre bilister eller færdslen i det hele taget.
Nogle steder, hvor det er meget svært at overskue trafiksituationen, kan der være stoplinje, der som altid betyder at du skal stoppe helt op, før du kører ud.
Der kan være kombinerede til- og frakørselsramper på motorveje. Det betyder at du skal køre ind på motorvejen og køre fra den igen ved at følge reglerne om vognbaneskift (blinke, afstand og orientering).
Du skal så vidt muligt altid holde uden for kørebanen i nødsporet, hvis du må stoppe på motorvejen. Hvis du har koblet et påhængskøretøj, der er længere end 7 meter, så skal du holde dig i inderste vognbane. Hvis der er 3 eller flere vognbaner, så skal du holde dig i bane 1 eller 2. Når du kører på motorvejen, så skal du holde dig i inderste vognbane. Hvis du har overhalet, så skal du finde tilbage i vognbane 1. Det er ikke nødvendigt at blive ’hængende’ i bane 2, heller ikke hvis der er tre vognbaner.
Når du kører på motorvejen, skal du også holde øje med tilkørselsramper. Du har pligt til at være opmærksom og tilpasse din hastighed, så andre lettest komme rind på motorvejen. Det betyder, at du skal sætte farten ned, så de kan slippe ind og sætte farten op, hvis den anden bilist skal flette ind bag dig. Du skal i øvrigt, for at trafikken an glide let – holde den højest tilladte hastighed på motorvejen, hvis forholdene eller er til det.
Du må kun køre væk fra motorvejen via en frakørselsrampe. Giv tegn med blinklyset og kør ind i 1. vognbane, hvis du ikke allerede er der. Når du nærmer dig frakørselsbanen, så prøv så vidt muligt at holde farten indtil du er oppe på den og kan sætte farten ned. Det giver mindst mulig gene for trafikken på motorvejen. Der kan være skarpe sving på frakørselsramper, som du skal være opmærksom på. Ret dig efter den anbefalede højeste hastighed, også selv om den er markant lavere end farten på motorvejen.
Hvis du skal køre på en kombineret til- og frakørselsrampe, skal du grundlæggende følge de samme regler som ved øvrige til- og frakørselsramper. Holde afstand, blinke til højre, når du skal køre fra og give plads til forankørende, der vil ind på motorvejen.
Motortrafikvejen er en blanding af landevej og motorvej og det, man kalder en hovedfærdselsåre. Det er kun biler og motorcykler, der kan køre mindst 50 km/t som må køre på motortrafikveje. Du må højst køre 80 km/t på en motortrafikvej, da der kan være sideveje. Lastbiler og påhængsvogne må højst køre 70 km7t på motortrafikveje og bortset fra disse ting, så gælder de samme regler for motortrafikveje som på motorveje, når du kører.
Du skal være klar over nogle andre forskelle:
Du kan møde modkørende på en motortrafikvej, der er nemlig ikke spærrelinje eller midterrabat, som der er på en motorvej. Der kan komme trafik på tværs., både gående og kørende, som du skal være opmærksom på.
Ligesom på en motorvej må du hverken vende eller bakke på en motortrafikvej.
Hvis du kører tæt i flere rækker ved siden af hinanden, så kan du hverken se særlig godt og heller ikke manøvrere ret godt. Du skal af den grund være meget opmærksom på, hvordan de øvrige bilister i køen/rækken opfører sig, så du kan køre efter forholdene. Når man kører tæt ved siden af andre, er det typisk uventede sving og folk, der kører lige ind foran dig, der skaber ulykker. Vær parat til at bremse og kig i spejlene, så du ved, hvad der foregår omkring dig. Når du kører i dårligt vejr, er det endnu vigtigere at holde godt øje med dem, der kører ved siden af dig, fordi det er sværere at undgå at støde ind i hinanden. Ved blæst og når man kører over broer især, kan der komme ryk i bilen pga. sidevind, og det kan nemt genere andre bilister, så igen. Tag dine forholdsregler og være fokuseret på trafikkens forløb og de øvrige bilister.
Der er flere uvaner i trafikken, som sker, fordi folk mister tålmodigheden i kø-kørsel eller tæt kørsel i rækker:
Nogle klemmer bilisten i den inderste bane, hvilket er stærkt generende. Motorcykler og små knallerter kn også finde på at bruge den smalle passage mellem bilrækkerne til at komme hurtigere frem, hvilket er rigtig farligt, da de er svære at se.
Du må kun overhale venstre om. Du må til gengæld godt lave en overhaling højre om, hvis den anden bilist tydeligt viser, at han skal til venstre. Eller gælder reglerne om forbikørsel, hvor du både må køre forbi til højre og venstre om en anden trafikant. Du må kun skifte vognbane, hvis du skal svinge eller uden om en parkeret bil/holdende bil.
Der er forskel på at standse og parkere. For begge dele gælder, at det er ’frivillig hensætning’ som det hedder af bilen. Det vil sige at man standser bilen uden at det er trafikkens ’skyld’ (det er f.eks. ikke rødt, vigepligt, kø eller tekniske problemer). Det kan være fordi man skal sætte af, læsse på eller af. Når det sker i mindre end tre minutter er der talen om standsning. Er det mere end tre minutter er der tale om en parkering. I en parkering skal formålet ikke nødvendigvis være af- eller pålæsning af personer eller ting.
Der er nogle hovedregler for standsning og parkering:
Når du leder efter en parkeringsplads, skal du holde godt øje med den øvrige trafik. Du må ikke være en risiko for andre eller genere andre. Derfor skal du se dig grundigt for, i spejle i ved at dreje hovedet, når du sænker farten for at lede efter en parkeringsplads. Hvis du blot skal standse, så blink ind, så andre ved, hvad du er i færd med.
Hvis du kører for hurtigt og f.eks. bremse hårdt op for at nå ind på en parkeringsplads eller forsøger at parkere hurtigt, kan andre køre ind i dig bagfra. Husk også, at hvis du kører hårdt ind i kantstenen, kan du miste kontrollen og i øvrigt ødelægge dæk og fælge på bilen.
Der sker en del parkeringsuhelds og -skader, særligt i mørke. Det ordentlige og lovpligtige at gøre, hvis man skader en andens bil, er at sætte en seddel i vinduesviskeren, så sagen kan blive redt ud af forsikringsselskaberne. Du får en klækkelig bøde for at undlade at gøre det, hvis andre ser det og indberetter til politiet, hvad der skete.
Lygtetændingstiden er fra solopgang til solnedgang. Det er også, når vejret kræver det, f.eks. i dis, tåge, regn eller lav sol, som kan gøre det svært for andre at se dig.
Du skal bruge nærlys, når der er vejbelysning, der hvor du kører. Du må bruge fjernlyset, hvis vejen ikke er lyst op og hvis nærlyset ikke kan lyse vejen op, så det rækker ud over din Når det er lygtetændingstid, er de tikke nok med kørelys, der skal nærlyset være tændt.
Når du kører uden for lygtetændingstiden, skal du enten bruge nærlyset, det særlige kørelys eller tågelygter.
Tågebaglygterne må du kun bruge, når det er tåget og det ikke generer andre.
I det hele taget skal du være klar over, at der er mange ulykker i mørke eller tusmørke. Man får ikke set, at der er gående på vej over vejen, man ser ikke den parkerede bil eller påkører dyr, der løber over vejen. Det er typisk fordi folk ikke bruger reflekser og lys eller afmærker biler/forhindringer på vejen som f.eks. en container.
Hvis du påkører et dyr, skal du huske at man skal ringe 1812.
Se godt efter striber på vejen, reflekser på vejen, der bl.a. sidder på kantpælene. Du skal altid have længere lyskegle foran dig end din standselængde, så du hele tiden er klar over, hvad der er foran dig og du kan nå at reagere.
Når du ser lyset fra en modkørende nærme sig, skal du hurtigt bedømme, om der er tale om bil, traktor, motorcykel eller lastbil/bus. Du skal ikke se lige ind i lygterne, det blænder dig. Træk ind til højre, når du er sikker på at der ikke er gående eller andre, du kan ramme. Hvis du kører med fjernlys, skal du senest 200-300 meter før du møder den anden skifte til nærlys. Du skal altid sætte farten ned, inden du skifter til nærlyset, så du er sikker på at se alt, hvad der ligger foran dig. Hvis du har fjernlys og er ved at indhente en, der kører foran dig, skal du skifte til nærlys, da det ellers generer kraftigt. Hvis du er ved at blive overhalet gælder det samme, skift til nærlys, så du ikke risikerer at blænde vedkommende i spejlene. Overhaling
Det er farligt at overhale i mørke. Hvis du skal gøre det, skal du være meget sikker på at der ikke kommer modkørende eller andre forhindringer. Du skal kunne lyse væsentligt længere op med lygterne end den længde, du skal bruge for at overhale. Efter overhalingen tænder du igen fjernlyset.
Hvis du holder midt på vejen, fordi du f.eks. skal svinge til venstre, så kan du bruge bremselygterne til at advare biler, der kommer bagfra ved at trykke let på bremsen.
Der er bygget mange flere tunneller efter der er kommet mange flere biler på vejene og folk kører mere. Der har været nogle voldsomme ulykker i udlandet de seneste 30 år, der har gjort at man f.eks. i danske tunnelbyggerier kan se nogle af de bedst sikrede tunneller. Du skal sætte dig godt ind i de forskellige sikkerhedsforanstaltninger i tunneller, så du er parat til at reagere rigtigt, hvis der skulle opstå uheld eller en ulykke.
Din bil skal – selvfølgelig – være mindre end tunnellens højde.
Uheldet kan være ude. Din bil eller motorcykel kan gå i stå. Så skal du køre ind til højre side og tænde havariblinket og tage sikkerhedsvest på med reflekser. Nu skal du gå fra bilen og passe meget på. Gå hen til nærmeste nødtelefon, løft røret og du har kontakt til politiet, som nu vil komme for at tranportere bil/motorcykel ud.
Kør ind til siden, tænd havariblink og tag sikkerhedsvesten på. Giv førstehjælp, som d har lært på kurset i færdselsrelateret førstehjælp. Ring 112 fra din telefon eller brug nødtelefonen for at tilkalde hjælp og vent ved stedet.
Hvis der skulle gå ild i din bil eller en andens køretøj, så kør hurtigst muligt ud af tunnellen. Hvis du ikke kan det, så kør ind i siden, sluk motoren og gå væk fra bilen. Lad være med at låse bilen, slå alarm via din egen telefon eller nødtelefonen. Hvis du kan slukke branden med en pulverslukker, så gør det og giv førstehjælp, hvis det er muligt til dem, der måtte være kommet til skade. Derefter kan du gå fra tunnelen via en nøddør, der også er markeret tydeligt i tunneller.